|
På Nakskov Gymnasium havde vi i september 2008 et spændende kursus med Rita Houmann som kursusleder om brugen af SMART Board i engelskundervisningen.
Rita gennemgik med stor tålmodighed SMART Boardets praktiske anvendelighed, og hun gennemgik på en særdeles levende måde de mange muligheder, man har - i engelskundervisningen i særdeleshed, når man forstår at bruge SMART Boardet rigtigt.
Hun introducerede os til det meget store udbud af tekster og andet undervisnings-stof, som hun har udarbejdet sammen med en kollega i de såkaldte CLASSBOOKS, og som hun nu selv udgiver på eget forlag.
CLASSBOOKS rummer et imponerende antal tekster, der dækker over et stort område af de emner og temaer, vi efter gymnasiereformen arbejder med i den daglige undervisning. Der er gloser til teksterne, engagerende arbejdsopgaver, et udsøgt billedmateriale, lydfiler, links til internettet, animationer, filmklip og meget andet. Man fascineres ganske enkelt af alle de muligheder, disse moderne inter-aktive undervisningsmaterialer byder på.
Der er ingen tvivl om, at eleverne vil elske denne undervisningsform, der åbner op for mere bevægelighed i klassen og mere koncentration og fokus på de områder, der behandles i undervisningen. Og hvad der er mindst lige så vigtigt, er, at det er lige til at gå til for lærerne!
Jeg kan derfor varmt anbefale et kursus med Rita.
Lektor Kirsten Greve Nakskov Gymnasium og HF
|