Digitale medier og netmedieret kommunikation i undervisningen

Aarhus Universitet har sammen med fire gymnasier udviklet et tre-dages kursus, som præsenterer de nyeste digitale medier og netmedierede kommunikation og deres muligheder i undervisningen i gymnasiet.

Kurset sætter fokus på bl.a. interaktive tavler, web 2.0, podcast, vodcast, wiki’er og weblogs. Deltagerne afprøver medierne hands-on, og de pædagogiske muligheder sættes ind i en læringsteoretisk sammenhæng, som belyser fordele og ulemper med at bruge den nye teknologi. Det vil især blive diskuteret, hvilke potentialer brugen af medier har i forhold til elevers forskellige forudsætninger og tilgange.

Deltagere:

Kurset henvender sig til undervisere inden for alle fag i hhx, htx, stx og hf. Der er max 20 personer på kurset.

Undervisningsform:

Mindre forelæsninger, diskussion, praktiske øvelser, gruppearbejde og workshops.

Underviserne:

Professor Helle Mathiasen, Forskningscenter for it og læring, AU
Lektor Elsebeth Korsgaard Sorensen, Forskningscenter for it og læring, AU
Videnskabelig assistent Christian W. Bech, Forskningscenter for it og læring, AU
Post.doc. Christian Dalsgaard, Forskningscenter for it og læring, AU
Områdeleder Mikkel Godsk, e-læringsenheden, AU
Lektor Rita Houmann, Randers Statsskole

Brug link for at tilmelde dig og få mere information:
http://outreach.au.dk/ydelser/kurser/digitale-medier-og-netmedieret-kommunikation/