9/11 giver læserne et indblik i dagen, som ændrede verden.
Antologien omfatter følgende: Tale, brev, journalistik, poesi, sange, romanud- drag, billeder, tegneserier og filmklip. Indtalingerne er enten autentiske eller indtalt af amerikanere med lyden som en integreret del af teksterne.
Bidragsyderne til 9/11 beskriver, hvordan begivenhederne den dag påvirkede dem. Nogle fortæller om deres færden, andre om deres følelser dengang og nu, og igen andre reflekterer over de politiske perspektiver. De overlevende giver bevægende førstehåndsberetninger. Teksterne viser alle, hvorledes 9/11 kom til at ændre opfattelsen af verden for mange mennesker.
Kendte forfattere som Ian McEwan, Bonnie Greer, Jonathan Safran Foer og Lawrence Ferlinghetti er repræsenterede; men også mindre kendte forfattere og journalister har bidraget. Sidst, men ikke mindst, kan man læse vidnesbyrd fra almindelige mennesker, som tilfældigvis befandt sig tæt på eller inden i The World Trade Center.
Sange skrevet kort efter 9/11 understreger sammenholdsfølelsen i USA efter begivenhederne. Christines Lullaby af den unge komponist Carl Schroeder viser, hvordan musik kan være forløsende i forhold til stor sorg.
Ved hjælp af humor viser tegneserierne den historiske dags påvirkning af den almindelige amerikaner... og resten af verden.
9/11 vil give lærere og elever et stærkt indtryk af dagen, der ændrede verden...